Hvad skal der egentlig til for, at medierne tager ens historie op? Hvad er det, der gør, at nogle historier bliver taget op af medierne frem for andre?

Det forsøger vi at blive klogere på i denne artikel.

Men inden vi går i gang, er det vigtigt at få slået fast, at du så absolut kan få din historie i medierne. Vores mål er at gøre det så let som overhovedet muligt for medierne at omsætte din historie til en artikel, et tv-indslag eller et radioindslag.

Men hvordan gør man det?

Der er to altovervejende dele, vi skal have styr på, inden vi kan begynde at pitche vores historie til medierne:

1. Vinkling - hvad vil vi fortælle?
2. Målgruppen - hvem vil vi fortælle det til?

Vinkling

Vinkling er den proces, et medie går igennem, hvor de udvælger et specifikt fokus eller en bestemt synsvinkel på et emne. Det er derfor super vigtigt, at du allerede fra start af er klar over, hvad du vil fortælle.

Kan du svare klart på følgende sætning, er du rigtig godt på vej:

“Jeg vil fortælle, at …”

Men bare fordi vi nu ved, hvad vi vil fortælle om, er det ikke ensbetydende med, at medierne tager din historie op. Der skal mere til.

For medierne har udviklet flere kriterier for, at en historie kan blive bragt. Der findes flere sæt af kriterier, og kriterierne bliver vægtet forskelligt fra medie til medie (det kommer vi til at kigge nærmere på, når vi skal beskrive målgruppen), men de mest benyttede kriterier lyder som følger:

• Væsentlighed
• Identifikation
• Sensation
• Aktualitet
• Konflikt

… også forkortet VISAK.

Jo flere nyhedskriterier din historie lever op til, desto større sandsynlighed er der for, at et medie vil bringe din historie.

Væsentlighed

Indholdet skal være væsentligt for modtageren. Hvad der er væsentligt, varierer selvfølgelig fra medie til medie og fra modtager til modtager. Så her skal du både se på mediets målgruppe, samt hvem du forsøger at komme i kontakt med med dit budskab.

Identifikation

Modtageren af indholdet skal kunne identificere sig med det. Modtageren skal altså kunne forestille sig selv at være i situationen og relatere sig til personerne eller emnet i dit budskab.

Sensation

Her ledes der efter det overraskende for modtageren, som kan tiltrække opmærksomhed. Sensationen er det “nye” eller overraskende.

Aktualitet

Et kriterium, som virkelig har været genstand for debat de seneste år. For alle medier virker lige nu til at være det medie, der skal være først med nyheden. Så lige nu er det et kriterium, som i mediernes selvbevidsthed bliver vægtet utroligt højt, selvom vi nogle gange ser, at det er på bekostning af præcision.

Konflikt

Konflikten i en historie er ofte hele historiens eksistensberettigelse. Hvis ikke der er en form for konflikt, er der ofte ikke nogen god historie.

Med konflikt menes der ikke altid, at du har to sider af en sag, som ikke er enige i noget specifikt. Der menes derimod, at der er en udfordring eller et problem, som forsøges beskrevet i form af oplevelser, håndtering eller løsninger. Det er her, der er noget på spil for nogen. Jo mere der er på spil, desto bedre historie.

De nye nyhedskriterier

Ovenstående nyhedskriterier har de sidste år oplevet meget debat, da man i Mediedanmark har oplevet en overophedning i særligt kriterierne Sensation, Aktualitet og Konflikt. Alt er pludselig blevet breaking news, og alt har tilsyneladende et overdrevent fokus på det overraskende samt et altomsiggribende forsøg på at formulere det overraskende på en så intetsigende måde som muligt … host … clickbait.

Et andet problem med ovenstående nyhedskriterier er, at de fordrer de ekstreme synspunkter. Højreekstremisten, der vil forbyde alt, der ikke er dansk, anarkokapitalister, som mener, at staten ikke bør eksistere, eller flat earth-konspirationsteoretikeren, der afviser astrofysikkens forklaring på Jordens form.

For disse unuancerede og ekstreme synspunkter skaber debat og opmærksomhed - og helt sikkert også kliks og reach, der kan måles på Chartbeat og blæses ud i redaktionslokalet til alle journalisters oplysning.

Et forsøg på at komme denne sammensmeltning i møde er begrebet “Konstruktive nyheder”. Her er målet at efterlade publikummet inspireret og tillidsfuldt i forhold til de oplysninger, man har serveret gennem journalistikken.

Til det har journalist Gerd Maria May lavet kriterierne FINT:

• Fællesskab
• Inspiration
• Nuancer
• Tillid

De er alle udførligt beskrevet i hendes artikel på Medium, men kort forklaret er målet at holde fokus på, hvad folk får ud af at bruge journalistikken.

I dit tilfælde kan du tænke dette ind i din beskrivelse, når du kontakter det enkelte medie eller den enkelte journalist, som du gerne vil have til at bringe din historie.

Kan du svare på følgende spørgsmål, er du rigtig godt på vej:

“Min historie viser, hvordan vi kan løse …”

Målgruppe

Når du skal pitche din historie til medierne, er det vigtigt, at du har en klar ide om, hvem din historie skal læses af.

For som du nok kan regne ud fra nyhedskriterierne ovenfor, vægter hvert medie nyhedskriterierne forskelligt. Derudover er geografi også en vigtig markør at have med i overvejelserne, når du pitcher din historie.

Eksempelvis kan man overordnet sige, at medier som Ekstra Bladet og BT vægter kriterier som Sensation og Aktualitet højere end eksempelvis lokalmedier som JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende, der vægter Identifikation og Væsentlighed.

Derudover er målgrupperne medierne imellem selvfølgelig også forskellige.

Landsdækkende medier som BT, EB og TV 2 tager udgangspunkt i bredere tendenser, sammenlignet med eksempelvis Børsen, som har et økonomisk perspektiv i mange af deres historier. Derudover kan du øge chancerne for at få bragt din historie, hvis den tager udgangspunkt i en undersøgelse eller begivenhed.

Så du skal undersøge det enkelte medie og dets målgruppe, inden du tager kontakt.

Sådan pitcher du din historie

Du har nu svaret på spørgsmålene “jeg vil fortælle, at …” og “min historie viser, hvordan vi kan løse …”.

Og du har et klart bud på, hvem der skal læse din historie.

Ud fra dette tager du kontakt til det specifikke medie, eller endnu bedre den specifikke journalist, som du mener skal bringe din historie.

Nu er målet, at gøre det så let som overhovedet muligt for den enkelte journalist.

Så du formulerer en mail, hvor du skriver din historie kort og præcist. Du skriver den, som om du skulle fortælle din ven en spændende historie.

Til denne mail vedhæfter du selvfølgelig også et billede, som journalisten kan bringe, og du skriver 2-3 citater, som journalisten kan bruge uden selv at skulle tage ud for at indsamle citater og anden information til historien.